Fredag: Min søster og jeg cyklede 24 km - og jeg cyklede på min tunge cykel hvor gear'erne ikke videre.
Lørdag: Arbejde fra 7-16, jeg var helt da jeg kom hjem! Mit hoved var ved at eksplodere.
Her for lidt siden gik jeg en aftenstur alene, pludselig kom en mand. Han spurgte om jeg ville snakke - baare i 30 sekunder. Jeg sagde, jo det kan jeg da godt..
Han satte sig ned på fortorvet og fortalte om hvor ked af det han var, og han fortalte mig sin livshistorie - det var trist at høre på, han havde mistet alle han elskede i en ulykke.
Så spurgte han mig ''Hvad mener du?''
Han mente ikke hvad jeg mente han skulle gøre - men han mente bare hvad jeg mente og at jeg gerne måtte fortælle noget smukt.
Det var egentlig et godt spørgsmål - hvad mener jeg?
det er næsten som at spørge - hvad er meningen med livet?
Efter 20 minutter sagde jeg at jeg måtte gå videre, der forlod jeg en mand som havde mistet alt, og ikke mere havde mod på livet. trist.
Livet kan være hårdt, især hvis man ikke kan komme op igen. og man ikke kan finde hjælp.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar