i går kl 17.30 gik jeg hjemmefra. jeg havde mine gamle beskidte adidas sko på, mine nike shorts, en top og musik i ørerne.
jeg gik bare derud af, og endte i dyrehaven som er et specielt sted for mig. jeg har gennem tiden tilbragt mange timer i dyrehaven - mest på ryggen af en hest, hvor jeg red rundt for at lærer hver en ridesti i skoven at kende så jeg aldrig ville farer vild i skoven for fremtiden.
jeg altid redet alene i skoven. bare mig og en stærk krop under mig, under min kommando men dog ikke uden problemer - for man ved aldrig hvad en hest kan finde på. mig, hesten, skoven og dets liv.
da jeg kom til starten a ermitagesletten gik jeg ud i det høje græs og faldt om. imens jeg lå i græsset og kiggede op i himlen følte jeg at det var livet. jeg slukkede for min musik og lyttede til skovens lyde. græshopper, bier, enkelte cykler og gående mennesker.. jeg lå i græsset indtil solen gik væk, og jeg synes det blev lidt koldt.
så begyndte jeg at løbe hjem. på vejen så jeg en bambi og dens mor.
jeg var godt svedig da jeg kom hjem, men det føltes rart. jeg var hjemme igen 2 timer efter.
når jeg tænker over det, lyder det lidt lonely/ weird at gøre. men jeg havde brug for at komme ud.
jeg har haft en del emotionelle øjeblikke for tiden, jeg kan begynde at græde fordi jeg er så glad.
men når jeg græder ser jeg ulykkelig ud, egentlig så har jeg aldrig været så lykkelig som nu, min kæreste har virkelig ændret mit liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar